Skriv en anekdote



Anekdoter fra andre:

Peter Hermansen 1950/60 Wed, 04 Nov 2009 23:47:59 GMT +2

Mobning er ikke et nyt fænomen. I 5 klasse blev vi elever enige om ikke at række hånden op i Carstads geografitime ( hvad grunden var husker jeg ikke). Timen startede og der sad der ca 30 elever ,der ikke kunne/ville svarer på de stillede spørgsmål- men ak een elver formastede sig til at række hånden op.
Det resulterede at en af drengene muligvis flere tævede ham.Så skulle sagen have været ude af verden, men hans forældre ringede til hovedmanden og beklagede sig.
Det resulterede i at han fik en omgang med ridepisken.Den håndsoprækkende elev blev derefter mere eller mindre holdt udenfor,og hans "dåd2 forfulgte ham senere i gymnasiet da det to kom på samme gymnasium

Inge Gottlieb (Nielsen) Wed, 04 Nov 2009 11:18:09 GMT +2

Jeg startede på Ll. Maglegård i august 1956.
Jeg har set på diverse indlæg her at der bliver nævnt "berømte" elever. Jeg kan da tilføje Anne Marie Helger og Marianne Jelved.

Peter Hermansen 1950/60 Tue, 03 Nov 2009 02:34:11 GMT +2

Jeg var heldig at starte min skolegang hos frk. Bertha Boldsen.Hun havde en førtse klasse og en første mellem(6 klasse) samtidig.Dette benyttede hun sig af idet de store lavejulehygge for os små,med knas og optræden.Endvidere kom de store over som hjælpelærerer indimellem.Da vi blev store var det vores tur.Hun var enestående ,inviterede os hjem til te også mange år efter vi var holdt op.Tænk hvor langt forud hun var i sin pædagogik.

Peter Hermansen 1950/60 Tue, 03 Nov 2009 02:25:17 GMT +2

Min eneste erindring om Kaj Jensen som vi fik i realklassen (kristendom) er at han ville læse om en afrikaners tro på ånder og guder.Hanlæste op og havde forinden sagt at vi måtte lave hvad vi ville men ikke forstyrre.Prop faldt i søvn og begyndte at snorke,dermed blev kaj Jensen rasende og beordrede os til at skrive biblen af.
Hvor længe vi gjorde og hvad resten af året gik med husker jeg ikke

Peter Hermansen 1950/60 Tue, 03 Nov 2009 02:18:30 GMT +2

Elever er heller ikke guds bedste børn.Vi var søde og rare overfor vore gamle lærere, men de nye eller vikarer dem blev der ikke taget med fløjelshandsker på.I 3. mellem fik vi en ny ung tysklærer,som vi absolut ike havde nogen respekt for.Der var total kaos i timerne på trods af han i virkeligheden var flink og ville være mere demokratisk end vi var vant til.Viråbte , spillede kort, planlagde sommerferie lave andre lektier. 2 mand sad inde i skabet og stak hovedt frem engang imellem.Han stak os indimellem nogle voldsomme lussinger men intet hjalp.Næste år fik Wilhelm Bang så fik piben en ande lyd.

peter Hermansen 1950/60 Tue, 03 Nov 2009 02:07:35 GMT +2

Lærerne var meget forskellige,men de havde alle deres særheder,ligesom alle andre.Thyrre (geografi) havde de tåbelige vittigheder stående i bogen og gentog dem utallige gange.Prøvede at få de svage elever til at dumme sig ved at spørge om hvor der dyrkedes rosiner eller Sphagetti(vi havde dengang erhvervsgeografi), det var en fryd hvis en elev dumpede i og sagde f.ex Italien.
En af hans mest yndede sætninger var busksteppe ,græssteppe og længst ude quickstep.Da jeg fyrede den af til eksamen var den pludselig ikke sjov længere,så det blev kun til ug-(havde også pjækket fra spørgetimen)
Wilhelm Bang (tysk og gymnastik) var på overfladen en hård hund.Jeg var ikke en ørn til at stå på hoved eller springe over buk,hest eller plint.Det resulterede i et slag i ende så man kom over.Da jeg fortalte min mor detsagde at jeg sige til ham at jeg gjorde mit bedste og mere kunne jeg ikke.Fra den dag fik jeg ikke flere slag i enden.

Marianne Haagen Schmith Mon, 02 Nov 2009 11:49:49 GMT +2

Da jeg startede i 1B i 1953 fik vi hr. Thyrre til klasselærer. Hele klassen var straks "dus" med hr. Thyrre. Dav hr. Thyrre, hvordan har du det? Min far var dybt rystet, da han første gang hørte om den "respektløse" tiltale af klasselæreren. Ja, det var andre tider dengang.
En anden episode jeg husker tydeligt. Den gamle skoleinspektør Oluf Andersen var død, og ved begravelsen kørte rustvognen igennem skolegården og alle eleverne stod på 2 rækker og strøede blomster foran bilen. Stærkt øjeblik at se den hvide kiste med alle blomsterne og den højtidelige stemning i den ellers så larmende skolegård.

Anne Birgitte Stürup Sun, 01 Nov 2009 20:02:18 GMT +2

Jeg startede i 1c i sommeren 52. Vi var 32 i klassen og havde hr. Rasmussen som klasselærer. (han har nok haft et fornavn, men det tror jeg ikke vi nogensinde hørte) Han var en lærer som gik ind for ro i klassen, så alle kunne blive undervist.
Når klokken ringede ind skulle vi stå parat to og to i gården og gik ind i samlet trop. Han blev meget sur, hvis vi ikke var klar. Derefter kom vi ind i klassen, hvor vi sad ved enmandsborde i alfabetisk rækkefølge. Hver mandag flyttede vi en plads. Den som sad forrest til venstre var duks i den uge med førstemanden i næste række som hjælpeduks. Vi skulle sørge for mælk og vitaminer, vaske tavle og sørge for at klassen var i orden efter skoletid. Der skulle også luftes ud i frikvarteret. Derfor kunne duksen og hjælpeduksen blive i klassen som de eneste.
Når læreren kom ind i klassen rejste vi os alle og skulle tie stille. Hvis vi efter håndsoprækning fik ordet rejste vi os op. Kun den stående havde ordet og kun en af gangen.
Jeg husker det som et godt system. Strengt retfærdigt. Vi vidste præcis hvad der forventedes og alle fik en chance. Vi havde stor respekt for hr. Rasmussen og jeg har aldrig sagt ham tak, desværre.
Det samme system finder vi nu kun i retssalene, hvor formålet er det samme. At skabe ro, respekt og give alle lejlighed til at udtale sig uden afbrydelse. Venlig hilsen ABS

Michael Preben Hansen Fri, 30 Oct 2009 15:05:28 GMT +2

Jeg tror Hr. Bøcher og Hr. Stenså var med på Yvonnes feriekolonitur, se nedenfor.

Mange år efter (1995) var jeg på tur med Yvonnes familie i det sydfynske øhav, hvor vi også besøgte Ærø. Vi indlagde et lille besøg på kolonien, som nu er vandrerhjem.

Yvonne sagde: "Sikken et skarn jeg har været, her er jo aldelses dejligt"

Michael Preben Hansen Fri, 30 Oct 2009 15:00:50 GMT +2

Jeg har aldrig været på feriekoloni, men min søster Yvonne kom på Ærøkolonien i 1964 , fordi en ældre skolekammerat havde overtalt hende til det.

Efter knap en uge fik vi et brev med quintessensen "Jeg vil hjem!!" Hun var blevet træt af "lang" sovs, havregrød og bundbrædder i sengen. Jeg havde DSB's køreplan hjemme på mit værelse og konstruerede straks en rejse til Ærøskøbing og retur, fordi jeg ville hente hende, da jeg ikke regnede med, at hun kunne finde hjem alene. Turen skulle gå over Odense, da Yvonne blev køresyg af for lange busture. Vi kunne således ikke tage den kortere vej over Hesselager-Nyborg, og banen mellem Svendborg og Nyborg var netop blvet nedlagt samme forår. Nå, sådan blev det ikke! Min far syntes, hun skulle løbe linen ud. Da hun kom hjem, var hendes humør strålende i lange tider.

simple php guestbook Page - 1 - 2 - 3 - 4 - 5 - 6 - 7 - 8 - 9