Skriv en anekdote



Anekdoter fra andre:

Michael Preben Hansen Fri, 30 Oct 2009 14:50:26 GMT +2

I sløjd havde vi flere år Hr. Hansen (som i frikvarterene altid delte en smørkage med Hr. Henningsen). Sløjd var ikke min stærke side, men jeg fik da bygget en lille flyvemaskine og en boghylde med betydelig hjælp fra Hr. Hansen. Hans yndlingsudtryk var "Kan I så indstille det der!"

Siden fik vi Hr. Stenså, der oprindelig hed Petersen til efternavn. Vi havde ham også i fysik, og jeg havde rigtig godt med hans undervisning. Jeg husker, at han sagde "det var da trist" til mig til skoleafslutningen i 2.real, da jeg sagde, at nu skulle jeg i gymnasiet. Det ar da en stor anerkendelse!

I sløjd havde vi kort tid en vikarierende Hr. Heuckendorff. Et vittigt hoved omdøbte ham straks til "Düsseldorf" med allusion til Københavns nyeste sporvogne.

Michael Preben Hansen Fri, 30 Oct 2009 14:36:43 GMT +2

Khrusjtjov (ifølge Den store danske Encyklopedi - transskriptionerne har været lidt forskellige gennem tiden) var førstesekretær og ministerpræsident i den daværende Sovjetunion 1958-1964, undskyld Krusse!

Michael Preben Hansen Fri, 30 Oct 2009 14:26:59 GMT +2

af - ad, pædagogisk eksempel ved Kai Jensen.

Det hedder ikke "Hunden sprang ud af døren", for så sidder hunden inde i døren og splintrer døren for at komme ud.

Michael Preben Hansen Fri, 30 Oct 2009 12:35:31 GMT +2

Frk. Madsen havde jeg i de små klasser i historie og naturhistorie, som biologi dengang hed. Hun fortalte levende og engageret, så man altid hørte efter hvad enten det drejede sig om Kalmarunionen eller 2. verdenskrig. I naturhistorie fortalte hun så levende om menneskets indre dele, så jeg besvimede. Det er nok en grund til, at jeg aldrig blev læge. Men trods dette, stor tak for glimrende undervisning!

I 2. klasse vi i papirsløjd en Fru Anna Hein , så vidt jeg husker var der vist en liaison til multigeniet Piet Hein. Hun blev senere gift Boertmann. Hun havde en meget mild og behagelig udstråling, og jeg husker hende stadig med stor glæde. En tryg oase blandt "vilde" børn.

Michael Preben Hansen Fri, 30 Oct 2009 12:27:29 GMT +2

Statsbesøg:

Hele skolen ( i hvert fald Lille Maglegaard) blev sendt op til Tranegårdsvej for at vinke til Shahen af Iran (det hed vist ikke Persien mere). Så vidt jeg husker høstede han megen popularitet ved sit besøg.

Selv statssekretær Nikita Khruschev (Krystjof, "Krusse") blev populær, da han kom i 1964, trods Berlinmur, Cubakrise og Betonkommunisme, som han dog forsøgte at reformere. Bodil Udsen sang en vise om den rare Krussemand.

En vittighed husker jeg, som min gode ven og klassekammerat Stig Wulff Andersen ("Stiggo")fortalte.

Der skydes salut af for hans ankomst. En gammel dame kommer ned til en politistation og spørger, hvorfor der skydes. "Det er på grund af Kruschevs besøg". Hun kommer igen og spørger, hvorfor de bliver ved. "Det har jeg jo sagt, det er pga. Kruschev", hvortil damen svarede: "Ramte de ham da ikke første gang?"

Michael Preben Hansen Fri, 30 Oct 2009 12:18:32 GMT +2

Et par seminarieelever:

En Frk. Betak, hvis navn gav anledning til mange vittigheder.

To meget dygtige: Hr Hjaltasson og en lidt ældre Hr. Irlind

En vandkæmmet Hr. Borgsten, der sang negro spirituals med os: O lordy, pick a bale of cotton"

Michael Preben Hansen Fri, 30 Oct 2009 12:12:15 GMT +2

Jeg husker et par gæster/gæstelærere:

Jester Hairston, der var en mester hvad angik negrospirituals.

Der kom også en lærer fra Israel, som vi konverserede med på engelsk. Det gik over al forventning.

Vi fik næsten et år en Mr. Stoner i engelsk, han underviste sammen med Hr. Hedstrøm. Mr. Stoner blev meget afholdt. Vi fik ham endda som vikar i en dansktime, og det klarede han fint trods sin tydelige engelske accent. Ham lavede man ikke sjov med. Mange år efter mødte jeg ham ved en tilfældighed i Hamburg, hvor jeg var med til at starte et inforamtionscenter for DSB op på Hamburg Hauptbahnhof. Selvfølgelig kunne han ikke huske mig, men blev utrolig glad for, at jeg kunne huske ham.

Michael Preben Hansen Fri, 30 Oct 2009 09:31:25 GMT +2

Vi havde på et tidspunkt Hr. Østerby i gymnastik, som var mit værste fag. Han var jyde, vistnok fra Skive, og hans optræden kunne af og til have et tilsnit af oversergent, men med tiden fik jeg nu et godt forhold til ham.

Folk kom ofte med undskyldninger for ikke at være med i gymnastiktimerne. Han endte med at sige: "Det ender med, at I ikke kan være med, fordi jeres moster har fået noget galt i halsen".

Hr. Østerby og Hr. Abildgaard kom samme år. Vi vidste ikke hvad de hed oprindeligt, så de blev kaldt Mr. X og Mr. Y.

Hr Abildgaard var utvivlsomt en rar lærer, men han havde et noget nervøst gemyt, og han kunne ikke styre vores klasse. En gang havde vi dog bestemt, at vi skulle opføre os upåklageligt. Det glædede ham vist meget, og forholdet til ham blev derefter meget bedre. I dag må man sige, at det var en mand, man havde ondt af - det var synd for ham!

Michael Preben Hansen Fri, 30 Oct 2009 09:23:50 GMT +2

Typisk Kai Jensen situation.

Vi skulle lave sætninger med staveord.

Jeg skulle lave en med ordet "bunden".

"Bunden i søen var dyb"

Kai Jensen: "HVAFFORNOGET!!? i et skingert tonefald. Gewntag det lige igen!

"Bunden i søen var dyb" ...???...

Kai Jensen: Sådan noget vås! Det er der ikke noget der hedder. Man kan sige "Søen er dyb".

Efterhånden gik logikken op for mig, og jeg måtte vist lave en anden sætning.

Michael Preben Hansen Fri, 30 Oct 2009 09:20:01 GMT +2

Skolens inspektører:

Oluf Andersen husker jeg kun meget svagt. Han sagde altid: "Det er mig en stor glæje"

Thomas Christen var utvivlsomt en meget dygtig administrator, men som person virkede han noget tilknappet. Det bidrog ikke til et bedre image, at han i al slags vejr noterede børn op, der kom for sent, i dårligt vejr stod han altid undere sort paraply. Vi kom ofte for sent, fordi min far ofte kørte for sent hjemmefra i vores Citroën ID 19, populært kaldet "Citrobøjsen". Vi blev altid sat af på parkeringsplsen til stor irritation for Hr. Elm, der altid dyttede af os i sin Folkevogn, fordi han ikke kunne komme ind på sin parkeringsplads. Thomas Christensen truede også min mor med bål, brand og skolekommission, fordi jeg med mine forældre hvde tilladt os at forlænge påskeferien 1963 medt par dages ophold i Hamburg, og hun var så ærlig at skrive det i meddelelsesbogen. Alternativet havde været at lyve mig syg, eller måske bedre at spørge først om lov! Men vi hørte heldigvis aldrig fra Skolekommissionen om den ulovlige forsømmelse!

Victor Reinvard havde jeg det derimod godt med. Han gjorde et stort arbejde med at følge med i, hvad hver enkelt elev lavede.

simple php guestbook Page - 1 - 2 - 3 - 4 - 5 - 6 - 7 - 8 - 9